Nyt fra  Favrskov4ren.dk

Nyt fra Favrskov4ren.dk

10. marts 2022 Slået fra Af peter

Fra Granslev Forsamlingshus

Den 21. marts er holder Favrskov4ren generalforsamling og denne gang er det I Granslev Forsamlingshus.
Favrskov4ren løfter en stor og udfordrende opgave med at være bindeled mellem Houlbjerg, Bøstrup, Granslev og Laurbjerg. Vi har kontakt til politikerne i Favrskov Kommune og de fleste foreninger i de 4 byer.
Vi arbejder for at vores område ikke bliver glemt, og at der sker udvikling og ikke afvikling.
De enkelte byer og foreningers projekter understøtter vi, så godt vi kan, hvis de ønsker det, og vores fælles kommunikationsplatform (Hjemmeside og Facebook) er i fremgang, så det tjener som vores fælles digitale opslagstavle.
Der er brug for, at også Granslev holder damp under disse kedler for et fælles mål.
Har du lyst og energi til at ville give foreningen og området endnu mere skub i rigtig retning?
Om du kan lide at snakke direkte med de politikere, du har stemt på, og påvirke, hvor kommunens indsatser i vores by og nærområde skal ligge, eller om du kan lide at arbejde med Facebook, storskærm, hjemmeside eller andet PR for vores område for at styrke os og reklamere for os internt og eksternt, eller kunne du tænke dig at styrke fællesskabet med initiativer som fælles sports eller kultur arrangementer eller oprettelse / vedligehold af fælles stier og områder?
Uanset hvad:
I bestyrelsen arbejder du både for at give din egen familie og matrikel, din landsby og dit nærområde mere fokus og gøre Granslev til et endnu bedre sted at bo.
Kom til generalforsamlingen d. 21 – og endnu bedre – bliv en del af vores spændende arbejde.
Vi ses:-)

Find dette og andre opslag på Favrskov4rens facebook side her:
https://www.facebook.com/favrskov4ren.dk

Eller find nye eller gamle nyhedsopslag her:
https://favrskov4ren.dk/nyhederne/